Erfaringer der beriger

Til januar næste år tager jeg til Japan for at få træning af Maruyama Sensei.

Dette bliver min anden tur til Japan, og jeg glæder mig allerede som et lille barn der venter på at åbne julegaverne…

Et er at få undervisning af Sensei i Europa, et andet er at få undervisning på hans hjemmebane.

Jeg mødte Maruyama første gang i Hamburg i 2009, til et seminar, lidt usikker på om jeg nu var god nok til at træne sammen med andre Aikidokas. Men jeg blev mødt af mange mennesker i Polizei Sportshalle Hamburg, som var åbne og venlige – mange som er blevet mine gode venner.

Men mødet med Aikido familien, er også et fantastisk møde, og en fortælling hvor man ser på filosofien og baggrunden for Aikido og er fælles om det budskab.

Hvis man omfavner dette, vil man opleve en verden der åbner sig for en – og måske, hvis man bliver rigtigt bidt af det; en masse rejser til steder og mennesker der kan hjælpe på rejsen til at lære sig selv bedre at kende og finde ikke blot fysisk, men også mental balance.

Min rejse med Aikido er fyldt med aha-oplevelser, nye venner og muligheden for at udvikle sig i en positiv retning.

Min Sensei i Danmark, Søren Dalsgaard, har altid fortalt mig, at hvis man vil udvikle sig, så skal man søge inspiration der hvor der man kan, og han har været inspiration til at jeg i den henseende følger i hans fodspor, med rejser til steder hvor Aikido folk med noget på hjerte underviser.

Nu går turen så til Japan igen (og inden da, lige en enkelt smuttur til Holland). Endnu et møde med Maruyama Sensei, intens undervisning og mødet med den Japanske kultur. Fik jeg fortalt at jeg glæder mig :o)

Start din Aikido rejse nu. Kom forbi vores dojo i Randers (eller søster dojo’erne i Aarhus og Hadsten) vi tager løbende imod nye medlemmer.

Nyt år, nye mål.

Julen er ovre, det nye år er igang.
Det er tid til at forkæle sig selv og kroppen.
Vi starter med træning mandag d. 7. januar – kig forbi og se om det ikke er noget for dig.
Aikido er fokus, balance og indre ro – en kampkunst der tager udgangspunkt i at være et med sig selv.
Bedste nytårs hilsner
Thomas

Aikido Yuishinkai Motto part 2

I am mind itself.
The path I travel is long.
However, I must not walk it as if I will reach my goal someday.
Each step is the goal.
I devote all of my energy to each step.
I take each step with single-minded determination.
Majestically.
Taking each step with determination.
I go. With courage.

Koretoshi Maruyama Sensei

Så starter vi igen

Så skal gi’en ud af skabet, bæltet bindes og fødderne luftes.

Sommerferien er ovre og vi skal igang igen. Det bliver en superspændende sæson. Jeg ser frem til mange timer i dojoen sammen med jer, både de gamle, men forhåbentligt også nogle nye ansigter.

Fokus på bevægelse, centrering og en harmonisk indgangsvinkel til konflikthåndtering.

Ses vi? Det tror jeg nok vi gør…

De bedste hilsner

Thomas

Sommerferie

Sommerferien er over os, og vi forsøger at finde roen til at fokusere på at oplade kroppen til at håndtere stress og indtryk fra det omkringliggende univers. Aikido træningen er også sat på hold… I hvert fald den i Dojoen, men Aikido foregår i ligeså høj grad i det daglige.

Fokuser på at holde centeret, linjen igennem kroppen der gør vores bevægelser mere frie og mindre fysisk krævende. Balance og en accept af indtryk og de følelser de vækker i ens eget univers. Ved, til stadighed at lære at håndtere disse følelser og den fornemmelse det giver i kroppen, vil man langsomt være langt mere afslappet i den måde man håndterer ‘besværlige’ eller ‘ubehagelige’ situationer.

På den måde vænner man kroppen til at håndtere et pres, ved at kunne acceptere og enten modtage eller afvise indtrykkende.

Når sommerferien er overstået i midten af august, starter arbejdet i dojoen op igen. Vi får lov til at hjælpe vores aikido kolleger til at opleve hvordan det er at få ubetinget opmærksomhed til at øve og lære at forholde sig, ikke blot til udefra kommende faktorer, men også til de fysiske faktorer, der jo er grundlag for de fleste Budo teknikker.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial